//
Du læser...

Rejser

Derfor skal du opleve Dubai

DubaiDubai er først begyndt at komme på folks læber indenfor de seneste par år. Det skyldes blandt andet også, at det efterhånden har fået mere og mere omtale i medierne – blandt andet på grund af deres utroligt fascinerende byggerier, som skyder op over det hele. De har sat en del rekorder med deres bygninger, hvilket eksempelvis har været årsagen til de mange overskrifter. Dog er det ikke kun overklasselivet og champagnen, der flyder i Dubai. Der er mange sider af den store by, og derfor er det også et oplagt land at tage til, hvis du gerne vil opleve store kulturforskelle og anderledes leveforhold.

Store forskelle

For selvom vi er vant til at få billeder af lækre biler og luksuriøse huse på nethinden, når vi bliver bedt om at tænke på Dubai, så er der stadig en bagside af medaljen, som ofte ikke får særlig meget opmærksomhed. Men her kan der være lige så meget at opleve som udefrakommende (hvis ikke mere). Dubai er baseret på et stort multikulturelt samfund, hvor kun hver femte er lokal. Det giver dig muligheden for ikke kun at opleve, hvordan de lokale lever, men i særdeleshed også de mange tilflyttere. Langt fra alle ejer en Porsche eller en Ferrari, som man måske godt kan få en fornemmelse af, når man ser de mange billeder fra milliard byen.

Der er en stor ulighed i byen, og det kommer til udtryk, når man besøger den. På få sekunder kan man komme fra et ekstravagant shopping center med lysekroner og sikkerhedsvagter til en sidegade, hvor de lokale har deres gang, og hvor der på ingen måde lugter af penge og overklasse. Så hvis du gerne vil opleve hele pakken af et multikulturelt og anderledes samfund, så er Dubai helt klart en af de mest spændende byer at tage til.